Næsehorn: Sort/hvid

DKK3.995,00

Tusch på væg (affotograferet).

Maria Dubins kendte næsehorn i sort træramme.

Mål: 100 x 140 cm.

Prisen er incl. billede og håndlavet sort træramme.

Ønsker du en anden indramning? Kontakt os.

Varekategori: Tags: , ,

Begyndelsen

Det hele startede med et kunstprojekt, sat i værk af Maria Dubin, på Kongelundens Asylcenter. Hun udsmykkede flere vægge på stedet, med forskellige motiver, blandt andet hendes kendte søheste, men også Næsehornet.

Dürers næsehorn

Inspirationen er fra Albrecth Dürer, som i 1515 skabte et træsnit af et næsehorn. Selvom Dürers næsehorn ikke er en særligt præcis gengivelse af et rigtigt næsehorn, blev det så populært, at det blev genoptrykt i det meste af Europa. I vesten blev det betragtet som en præcis gengivelse af et næsehorn, indtil starten af det 18. århundrede, da mere virkelighedstro illustrationer begyndte at dukke op.

Det mytiske næsehorn

Det fascinerende ved Dürers næsehorn er, at Dürer aldrig selv havde set et næsehorn, som på hans tid stadig var mytiske dyr i Europa. Et næsehorn ankom ellers til Portugal i 1515, som en gave fra en indisk sultan. Næsehornet boede hos Kong Manuel i Lissabon, men han besluttede sig for at give dyret som gave til Pave Leo X. Desværre nåede næsehornet aldrig frem, men druknede da dets skib kæntrede på vej til Italien. Dürers næsehorn er derfor skabt udelukkende ud fra en skriftlig beskrivelse, samt en skitse, fra en ukendt kunstner.

Næsehornet som symbol

I 1515 skabte Dürer sit næsehorn, på baggrund af andres beskrivelse. Han havde aldrig selv set et. 500 år senere genopstod næsehornet lige der, på væggen i Kongelunden, hvor der kommer tilrejsende, som kun har hørt andre beskrive Danmark, men aldrig selv har set det.

Næsehornet er for Maria et symbol. Stærkt, men også venligt. En blid kæmpe. En beskytter for børnene. Derfor blev det malet på væggen overfor børnehaven.

Børnenes beskytter

Næsehornet fik hurtigt sin helt egen funktion på Kongelunden, og skabte glæde hos børnene. En morgen gik en lille dreng gik hen og kyssede dens horn, før han gik ind i børnehaven. Hurtigt opstod der en fin lille tradition, hvor de mindste børn kom hen og kyssede næsehornet, som starten på deres dag. Og når de forlod asylcenteret fik de et tryk af næsehornet med.

Alting har en ende

I 2017 valgte udlændingestyrelsen at lukke Asylcenter Kongelunden, og beboerne blev flyttet til andre asylcentre. Næsehornet eksisterer altså ikke længere i sin originale form, men er blevet bevaret som kunsttryk.